Der er selvfølgelig mange praktiske oplysninger om huset. Vi har derfor oplistet nogle områder, men I er velkomne til at kommentere for eventuelle mangler.
Nøgler til adgang til huset er i Danmark, men kan til nød lånes efter aftale hos en nabo (Olga) eller hos Flavio Ricca. Nøgler til de enkelte rum ligger i en lille trækasse i køkkenet, med rumnavn.
Senge er der 9 stationære af, samt 2+3 sammenklappelige senge.
Sengetøj til de “stationære” senge behøver I ikke at medbringe. Der er i alt 11 sengesæt (dynebetræk og hovedpudebetræk). Der er dyner (sommerdyner og nogle vinterdyner) og hovedpuder. Ellers kan medbringelse af soveposer være en løsning.
Håndklæder behøver I ikke at medbringe. Der er såvel store som mindre håndklæder og vaskeklude.
Hårtørrer er i badeværelset.
Pandelamper/ lommelygter skal medbringes, da der er yderst lidt lys om natten.
Køkkenudstyr og service er der tilstrækkeligt af.
Spil til børn og voksne er i huset.